23948sdkhjf

Jensens Bøfhus skifter hele toppen ud

Direktøren er stoppet, og ny bestyrelse er på plads
De nye ejere af restaurantkæden Jensens Bøfhus er i gang med en særdeles omfattende rekonstruktion af kæden - et projekt, som nu er lagt i hænderne på en helt ny bestyrelse, mens der p.t. ikke er nogen decideret topchef.

Direktør Dorte Gleie er således stoppet, og den daglige ledelse er midlertidigt overtaget af det engelske konsulentfirma Anpro, der siden sidste år har været med til at omlægge kæden. Samtidig er hele bestyrelsen skiftet ud. Det skriver fyens.dk.

Bestyrelsesformand Torben Frigaard Rasmussen er efter godt et år på posten blevet afløst af Jesper Rosener, der tidligere har været direktør for restaurantdelen af Jensens Bøfhus.

- Jeg har masser af følelser for virksomheden, og det har gjort ondt at følge dens udvikling udefra. Derfor synes jeg også, at jeg har en pligt til at være med til at få den op at køre igen, siger Jesper Rosener til fyens.dk

Han er valgt til posten af de ni fynske erhvervsfolk, der 1. oktober overtog kæden fra den tidligere ejer, Palle Skov Jensen. Ejerkredsen omfatter blandt andre ejeren af virkomheden Plus Pack, Steen Haustrup, rigmanden Torben Østergaard Nielsen og advokat Jørn Bonnesen.

Ifølge fyens.dk's oplysninger stoppede Dorte Gleie som direktør for en måneds tid siden, idet hun mente, at virksomheden havde brug for en anden type direktør i forbindelse med de omfattende ændringer i virksomheden.

Jesper Rosener er nu i gang med at lede efter en ny direktør, og han siger til fyens.dk, at det skal være en leder, som er til stede ude i restauranterne.

Oprydningsarbejdet hos Jensens Bøfhus, der de seneste år har haft dundrende millionunderskud, har betydet, at en stribe underskudsgivende restauranter er blevet lukket, så der nu er 23 restauranter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125